Ung stjerne på vej i Visens Venner Furesø, den 21. juni 2015

  
Hannah Maria Roos kan meget mere end at danse samba. På søndag den 21. juni kan man også hører hende synge Halfdan Rasmussen, Sanne Salomonsen/H.H. Koltze og Anders Mattesen. Foto privat.
Hannah Maria Roos kan meget mere end at danse samba. På søndag den 21. juni 2015 kan man også hører hende synge Halfdan Rasmussen, Sanne Salomonsen/H.H. Koltze og Anders Mattesen. Foto privat.
Årets sommerstævne med nye toner, kendte sangere og den store Cabaret om Kærlighed.

Der er mange gode grunde til at besøge Ellegården, Stavnsholtsvej 168, på søndag den 21. juni 2015 klokken 13.00.

Blandt solisterne kan man opleve et helt nyt navn i dansk visesang. Navnet er Hannah Maria Roos, og hun har mange strenge at spille på.  Allerede som ganske lille begyndte hun at synge. Først til alle Disney film og Musicals, og senere i gospelkor. Hurtigt kombinerede hun sangen med dansen, og nu optræder hun blandt andet i flere samba-ensembler. Det kræver en god fysik, som hun træner to til tre timer så godt som hver dag.

Hannah Maria har tidligere modtaget sangundervisning af blandt andre Nanna Lüders, og det er hendes store mål at blive optaget på Konservatoriet.

Arne Skjelsagers engagement udi visens ædle kunst har givet ham mange venner over hele landet. Her ses han sammen med Tove og Per Mark ved Cirkusrevyen på Nybo Kro i 2008.
Arne Skjelsagers engagement udi visens ædle kunst har givet ham mange venner over hele landet. Her ses han sammen med Tove og Per Mark ved Cirkusrevyen på Nybo Kro i 2008.

Men søndagens sommerfest byder på meget andet. Fra det jyske møder vi kære gamle kendinge, nemlig Tove & Per fra Kjellerup, der underholder med den stille og meget underfundige og rammende humør, som har gjort dem kendte og elskede i den danske vise-verden.

 

Herdis Kvarnø er en Visens Venner meget dygtige sangere. Hun er uddannet hos Otto Hænning, og hendes performance bærer præg af en fremragende musikalsk baggrund. Herdis Kvarnø har livet igennem været begavet med et fremragende naturligt sangtalent. Ved sommerstævnet synger hun blandt om "Reverdilsgade og "Mit Tivoli".
Herdis Kvarnø er en Visens Venner meget dygtige sangere. Hun er uddannet hos Otto Hænning, og hendes performance bærer præg af en fremragende musikalsk baggrund. Herdis Kvarnø har livet igennem været begavet med et fremragende naturligt sangtalent.
Ved sommerstævnet synger hun blandt om “Reverdilsgade og “Mit Tivoli”.

Fra den lokale viseforenings egne rækker kan man glæde sig over Søren Osted, Herdis Kvarnø, Bendt Nielsen og Tove Rasmussen, og ikke mindst ensemblets meget roste Cabaret – Noget om kærlighed. Sommerstævnets vise-vært er John Osted.

Dørene åbner klokken 13.00, og traditionen tro begynder stævnet med spisning.

Visesangerne Tove Rasmussen og Bendt Nielsen er også blandt hovedattraktionerne ved sommerstævnet på søndag den 21. juni. (Foto: Jørgen Nielsen)
Visesangerne Tove Rasmussen og Bendt Nielsen er også blandt hovedattraktionerne ved sommerstævnet på søndag den 21. juni 2015.
(Foto: Jørgen Nielsen)