Julefotos fra “Jul på Gården” 2017

08. december          JUL PÅ GÅRDEN:  Visevært Laila D. Maegaard

 

Julefotos fra JUL PÅ GÅRDEN:

************************************************************************************

14/02. Viseaften v/Hans. Kjørmes Knud, kyndelmisse, lysmesse, har Hans i ærmet.

… og nu kom Kjørmes Knud – og gik igen.

Viseaften den 14. februar 2020

Visevært: Hans Aagaard Larsen

Kjørmes Knud, kyndelmisse, lysmesse – kært barn har mange navne – finder hvert år sted den 2. februar og markerer Marias renselse 40 dage efter Jesu fødsel. I Danmark var Kyndelmisse en helligdag indtil 1770. Kyndelmisse markerede, at jomfru Maria atter var blevet ren og nu kunne indgå i menigheden igen. Førhen blev en kvinde nemlig anset for uren indtil 40 dage efter en fødsel.                                                                                                              Digte om “den lille højtid” beretter om hårde vintre og håb om forår: Blichers vintervise fra 1838: Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård … og Jeppe Aakjærs: Sneflokke kommer vrimlende, som også nævner kyndelmisse ved sit mest folkelige navn: … og nu kom Kjørmes Knud.    

Den 14. februar, næsten to uger efter Kjørmes Knud vil vi måske nok synge en vintersang, men vi vil først og fremmest se fremad og fokusere på, at det efter en måske hård vinter – hvem ved? – også vil blive forår igen. Mange sætter pris på vinterens udendørsmuligheder med en rask sneboldkamp eller en travetur med eller uden en ski på, afhængigt af om der er sne til det; men de fleste ser nok frem til en tid med lidt lunere vinde og flere forskellige muligheder for udendørs aktivitet. På viseaftenen vil vi forsøge at beskrive og komme med ideer til hvor og hvordan man kan bruge tiden udendørs. Mulighederne er nærmest uendelige, men måske dukker der inspiration op, som man ikke lige havde i tankerne – måske et byggeprojekt, en fisketur, et slag minigolf, havearbejde, en safarirejse eller ….?

Scenen vil blive indtaget af vore egne sangere suppleret med gæstesangere: 
Birger Thomsen fra "Amagerland".
Karen Fløe fra Visens Venner i Allerød.
Fra Helikon kommer Kim, Louise og Jens-Olaf + Flemming Møller ved klaveret.
OG salen er forhåbentlig fyldt med et inspirationssøgende syngelystent publikum.Næste arrangement i 2020 bliver

Nogle få links med lidt ekstra om Kjørmes Knud:

DE GAMLES BY – ÅRHUS

PIA RAUG

KOKKEPIGEN

BADUT

***************************************************

Stjernedrys og månestråler

13.november 2020

“FUREFOLK”

Visevært: Annet Skjelsager

Aftenens gæstesolister er Furefolk.
Sammen med vores musikanter og
visesangere vil de fortælle om denne tid
og hvad de har på hjertet. Der vil være
viser om årstiden, epidemien, kærlighed, Furesø og de andre små og store
ting i livet.
Kom og nyd en hyggelig aften med
dem du kender og vil kende, vi har al
den tid musikken spiller.

Furefolk består af:

Allan E. Petersen (sang, guitar, banjo og charango)

Anna Grete Telesford (sang og percussion)

Henrik Wille (bas og sang)

Ib Ludvigsen (guitar og sang)

Jan Schou (violin og sang)

Pia N. Gudrunsdatter (tværfløjte og tin whistle)

René Giannini (keyboard og kromatisk harmonika)

FUREFOLKS HISTORIE

Hvem er vi? Furefolk er en dansk folkemusikgruppe, der har rod i Furesø Kommune. Deraf navnet. Navnet blev foreslået af Ida Boldsen, gruppens daværende violinist, umiddelbart før Furefolk for første gang skulle spille for et publikum. Det var lørdag d 29. marts 2008 på Restaurant Mona Lisa i Farum. Koncerten var arrangeret af Finn Boisen, daværende leder af foreningen ”Furerock”, så navneligheden er ikke tilfældig.
For tiden (4. oktober 2012) er vi 6 i gruppen. Alle bidt af folkemusikken og glæden ved samspillet! Medlemmerne kommer fra Furesø, Allerød og Gadevang. Vi øver hver onsdag kl. 19 – 22 i Hesselbækparks A-Hus, et beboerhus i en bebyggelse i Farum Øst. Magasinet i A-huset rummer også vort tekniske udstyr.
I starten øvede vi i C-Huset, Hobbyværkstedet i samme bebyggelse, men i de sidste par år har vi vederlagsfrit kunnet benytte det bedre A-Hus. Måske ligger det i luften, at vi som tak for lån spiller ved et par årlige beboerarrangementer.

Formålet: På vor hjemmeside står der: Folkemusikgruppen Furefolk fra Farum dannedes 4. oktober 2007. Vi spiller og synger folkemusik, især fra Danmark, Sverige og Irland. Vi har rod i den danske tradition og spillemandsmusikken. Men vi henter også inspiration i vore nabolande, i det øvrige Europa – og i hele verdens folkelige musik. Fester, møder og demonstrationer – overalt kan musik og sang sætte humøret i
vejret, formidle fælles erfaringer, stemninger og budskaber – og vi bidrager gerne!
Hvor har vi spillet? Indtil nu har vi spillet ved mindst 23 arrangementer i ind- og udland og for mellem 5 og 150 mennesker. Vi har bl.a. spillet til ære for Rudolf på Gedevasevang 2009, ved galleriåbninger, på Hembygdsgården i Stenestad i Skåne juli 2011 og ved Dansk Handicapforbunds grillfest i Furesø 2012. Se i øvrigt scrapbogen på vor hjemmeside!
Hvad spiller vi? Vi spiller folkemusik, og vi har gennem de fem år nok bevæget os lidt væk fra spillemandsmusikken og hen i mod sangene fra Danmark, Sverige, USA og Irland. Repertoiret har vi stykket sammen af de melodier og sange, vi hver især kunne lide og tog med – og tilpassede til lejligheden.

Hvad er folkemusik? De fleste har en ide om, at det er traditionsbundet, overleveret musik, uden eller med minimal elektrisk forstærkning. Ofte er eventuelle tekster karakteriserede ved at have meninger, synspunkter, holdninger og positioner. Og melodierne er enkle og relativt lette at lære. Hvis man kigger på internettets Wikipedia, står der bl.a., at der eksisterer mange definitioner
på folkemusik. Den traditionelle definition er, at der skal være tale om et musikalsk udtryk, der har været anvendt i århundreder i et afgrænset nationalt område, og ikke kan fusioneres med andre genrer. Gene Shay, en af hovedmændene bag Philidelpia Folk Festival, ser den snævreste definition af folkemusik som “[…] musik, der ikke er lavet for profit. Det er musik, der har overlevet og er blevet videregivet gennem en mundtlig tradition. […] Og folkemusik er en deltagermusik; du behøver ikke at være en dygtig musiker for at være folkesanger […] og til sidst giver det et sammenhold. Det er folkets musik”. Endelig findes der definitioner, der tager udgangspunkt i det musikalske udtryk, og betragter musikere, der videregiver en del af den stemning, der findes i den traditionelle folkemusik, som moderne folkemusikanter.

Lidt af Furefolks Julemusik

************************************************************************************

q