Portræt af Bente Lysdahl

Bente 91

Kunsten… og klangen af sødme

 Bente Lysdahl ser tilbage på et langt og virksomt liv i kunstens tjeneste, men hele tiden er hun på jagt efter nye udfordringer og muligheder. Siden 1998 har charmerende danske revyviser også været en del af hendes hverdag. Læs mere på hendes hjemmeside: www.bentelysdahl.dk

 Af Jørgen Nielsen

Bente Lysdahl har altid vidst, hvad hun ville beskæftige sig med, og hun begyndte tidligt.  Allerede som to-årig viste hun sit talent for at tegne, og heldigvis var hendes forældre ikke sene til at støtte hendes frugtbare leg med blyanter og farver.

Bente Lysdahl havde det ikke fra fremmede. Hendes mor var porcelænsmaler, og begge forældre værnede om hendes talent, som også fik næring i skolen, hvor hun blev opfordret til at udsmykke sine stile med tegninger, der illustrerede deres temaer.

Bente hed dengang Cedervall til efternavn, og familien bestod foruden af far og mor: Ellen og Carl Johan Cedervall, og Bentes mindre søskende, den tre år yngre Hanne, som også malede, og den ni år yngre Carl Erik. De boede i Valby i Humlehaven 15, en sidevej til Folehaven.

Det var hendes farmors hus, som hun har kendt hele mit liv, men familien flyttede først dertil, da Bente var 12 år.

Den 10. oktober 1950 blev hun konfirmeret i Vigerslev kirke af pastor Harald Sandbæk ( født 6. januar 1904 – død 6. november 1986). Han var en kendt modstandsmand under krigen, hvor han blev taget til fange af tyskerne, men senere befriet og flygtede til Sverige, hvor han blev feltfpræst for Den danske Brigade. Fra 1962-73 var han provst ved Holmens kirke.

Saksisk blomst var en af de discipliner, som Bente Lysdahl lærte i årene på Den kgl. Porcelænsfabrik. Princippet i Saksisk Blomst er, at den enkelte porcelænsmaler selv skal komponere buketten og trække de enkelte blomster op med en streg-pen.
Saksisk blomst var en af de discipliner, som Bente Lysdahl lærte i årene på Den kgl. Porcelænsfabrik. Princippet i Saksisk Blomst er, at den enkelte porcelænsmaler selv skal komponere buketten og trække de enkelte blomster op med en streg-pen.

Saksisk Blomst

Da Bente Lysdahl forlod Lykkebo Skole i Valby, kom hun på Dagskole hos den navnkundige Kaj Rieck, der blandt andet har tegnet de berømte og landskendte plakater for Zoo og de levende reklametegninger for forretningskæden Irma.

18 år gammel trådte Bente i sin moders fodspor. Hun begyndte på Den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun blandt andet dygtiggjorde sig inden for disciplinerne ”Saksisk Blomst” og ”Flora Danica”.

På kursus

Allerede som 14-årig fik hun mulighed for at begynde på ”Akademiet for fri og merkantil Kunst”. Det lå på Vester Voldgade lige ved Jarmers Plads. Her fik hun kontakt med den professionelle kunstverden, ikke mindst gennem sin første læremester, Otto Frello, der også senere i livet fik betydning for hendes kunstneriske udvikling.

 

         Bente Buste
Det var hos Den kende billedhugger, Harald Isenstein,  at Bente udviklede sine evner som skulptør.

 

Tidligt i karrieren kom hun i forbindelse med den meget kendte billedhugger, Harald Isenstein, som hurtigt fik øje på hendes andre talenter: ”Jeg tror, at du også kan udvikle dig til at blive en dygtig billedehugger, og jeg skal nok sørge for, at du får en plads på Charlottenborgs billedhuggerskole.”

Det havde den gamle mester ganske ret i. Herom vidner blandt andet hendes smukke og karakterfulde buster af hendes far og hendes to sønner, da de var henholdsvis 15 og 13 år.

Bente Lysdahl blev undervist af Harald Isenstein fra 1967 – 1975. Senere har hun modtaget undervisning af så prominente malere som Hanne og Gerda Swane.

Netop nu i disse måneder forbereder Bente Lysdahl sin store udstilling i Brøndsalen på Frederiksberg. På denne udstilling er hendes tema motiver fra det gamle København.
Netop nu i disse måneder forbereder Bente Lysdahl sin store udstilling i Brøndsalen på Frederiksberg. På denne udstilling er hendes tema motiver fra det gamle København.

Om sin egen kunstneriske linie netop nu fortæller hun:

”Mine foretrukne motiver er for tiden gader og huse fra København, men jeg får også inspiration fra naturen, især landskaber med årstidernes skiften – nøgne træers silhuetter mod himlen, skyernes vekslende former, skibe i havnen, spejlinger i vandet, strandsten og klippeformationer. Det menneskelige ansigts mangeartede karakter, blomster på mark og i have, gamle frønnede vinduer, afskallede døre og revnet murværk er for mig yndede motiver.”

Bente og Jørgen

I 1953 lærte hun Jørgen Lysdahl at kende i spejderbevægelsen i Valby.  Jørgen var dengang marinesoldat, og inden sin tid i militæret havde han uddannet sig til bogholder.

I 1957 blev Bente og Jørgen gift viet af Harald Sandbæk i Vigerslev kirke, og så fulgte travle år med husførelse, mand og to sønner. De er i dag begge læger, Michael på 56 år og Morten på 54 år.

Bente Lysdahl – en kunstner i konstant udvikling også inden for sang og performance. Foto fra hendes første udstilling på biblioteket i Herlev i 1972.
Bente Lysdahl – en kunstner i konstant udvikling også inden for sang og performance. Foto fra hendes første udstilling på biblioteket i Herlev i 1972.

70’erne – 80’erne og 90’erne

Selv om hendes hverdag var krævende, har Bente altid tegnet og malet i sin fritid. I 1972 fik hun sin første store separate udstilling på Biblioteket i Herlev – og så begyndte det at gå stærkt.

Bente Lysdahl blev blandt meget andet opfordret til at deltage i arbejdet med at udgive et leksikon om Herlev og Hjortespring i anledning af byens 75 års jubilæum.

Leksikonet behandlede blandt andet områdets historie og de mange smukke bygninger, som Bente Lysdahl ved den lejlighed fik foreviget for eftertiden. Leksikonet blev udgivet den 1. april 1984, og i den anledning var hun også med til at fremstille en mini – by, der stadig kan ses i kælderen på Herlev Bibliotek.

I forbindelse med Herlevs 75 års jubilæum var Bente Lysdahl med til at skabe et leksikon om Herlev og Hjortespring. Her forevigede hun mange af byens smukke gamle bygninger. Her f.eks. Herlev kirke og huset med navnet ”Hjulmandens hus”.
I forbindelse med Herlevs 75 års jubilæum var Bente Lysdahl med til at skabe et leksikon om Herlev og Hjortespring. Her forevigede hun mange af byens smukke gamle bygninger. Her f.eks. Herlev kirke , samt et hus i Hjortespring”.

 

 

Klausdalsbrovej

I anledning af 100 års jubilæet i 2009 fik Bente til opgave at tegne den store jubilæumsplakat og tilhørende kort.

 

I løbet af sin lange karriere som billedkunstner har Bente Lysdahl også udviklet sin helt egen teknik, når det drejer sig om at finde den særlige douche nuance, der kendetegner mange af hendes billeder.
I løbet af sin lange karriere som billedkunstner har Bente Lysdahl også udviklet sin helt egen teknik, når det drejer sig om at finde de særlige douche nuancer, der kendetegner mange af hendes billeder.

1970’erne, 1980’erne og 1990’erne var spændende og arbejdsomme år for Bente Lysdahl. Det var da også her, hun for alvor gjorde sig bemærket med sine udstillinger over hele landet. Det var her, hun skabte sit navn som kunstner, og det får man et ganske godt indtryk af, når man besøger hendes hjemmeside, www.bentelysdahl.dk . Hun har i øvrigt også i en årrække tegnet recept-kuverter til mange apoteker, det var dengang et stort samler-objekt, og hun har endda illustreret en amerikansk digtsamling.

 

Bente Lysdahl tog kegler med sin forrygende fortolkning af Inger Christrup pg Erik Leths morsomme, "Kom til Norge, min far." (Foto: John Stæhr)
Da Bente Lysdahl begyndte at synge, fik hendes medfødte humoristiske skuespillertalent vind i sejlene. Her ser man hende som en dansk turist i Norge, og denne figur tog kegler ved julefesten 2014 med hendes forrygende fortolkning af Inger Christrup og Erik Leths morsomme, “Kom til Norge, min far.” (Foto: John Stæhr)

 

Sangen tog fat

I 1998 fik sangen sin plads i hendes hverdag. Det var hendes leverandør af rammer til de mange malerier, Wivi og Hans Jørgen Poulsen, der lokkede hende ind i sangens univers.

Først i Værløse, senere i Ballerup og Glostrup fik man øje på hendes store talent som sangerinde med speciale inden for morsomme og meget charmerende revyviser. I den forbindelse voksede nye talenter frem. For Bente Lysdahl viste sig også at være en glimrende skuespiller, og hendes talent for at optræde i smukke kvindelige kostymer vækker altid jubel og glæde – både hos de mandlige og kvindelige publikummer – over alt.

Men Bente udvikler sig hele tiden. Hun har netop oversat en svensk vise til dansk – en vise, der i højere grad appellerer til tilskuernes eftertanke og perspektiv.

 

Op til julen kunne de fleste borgere sætte hendes julemærke på deres julekort, da hun i samarbejde med Lion’s i Herlev overdrog Årets Julemærke til borgmester Thomas Gyldal Petersen ved en reception på borgmesterkontoret den 30. oktober sidste år.

Op til julen kunne de fleste borgere i Herlev sætte hendes julemærke på deres julekort, da hun i samarbejde med Lion’s i Herlev overdrog Årets Julemærke til borgmester Thomas Gyldal Petersen ved en reception på borgmesterkontoret den 30. oktober sidste år.

Bente Lysdahl – en kunstner i konstant udvikling også inden for sang og performance.

Op til julen kunne de fleste borgere sætte hendes julemærke på deres julekort, da hun i samarbejde med Lion’s i Herlev overdrog Årets Julemærke til borgmester Thomas Gyldal Petersen ved en reception på borgmesterkontoret den 30. oktober sidste år.

Croquis

Bente Lysdahl fortæller: ”Model og croquis er en vigtig niche, som jeg har dyrket gennem årene med særlig henblik på at styrke mit kunstneriske blik for detaljen og bevægelsen”.

 

Croquis Bente Lysdahl fortæller: ”Model og croquis er en vigtig niche, som jeg har dyrket gennem årene med særlig henblik på at styrke mit kunstneriske blik for detaljen og bevægelsen”.

Bente Lysdahl fortæller: ”Model og croquis er en vigtig niche, som jeg har dyrket gennem årene med særlig henblik på at styrke mit kunstneriske blik for detaljen og bevægelsen”.

 

2-2croquis 2